Campingplatz Blütengrund i Naumburg

img_5584

Som jeg skrev i går var vores første stop på vores sommer-campingtur i Naumburg i midten af Tyskland. Vi havde set på vores camping-app (som jeg ikke kan huske navnet på i skrivende stund), at der lå en hyggelig campingplads i området, så det var et perfekt sted at overnatte bare for en enkelt nat.

Blütengrund er en 1 stjernet campingplads beliggende ved en lille flod i et naturskønt område. Toiletbygningerne var fine, der var mulighed for at grille på særlige bålområder, der var en lille kiosk, mulighed for at sejle på floden og omgivelserne var skønne med kig til vinmarker. Ejeren fortalte, at hele området havde stået under vand for nogle år siden, så flere af bygningerne var renoveret eller i gang med at blive renoveret. Det var dog ikke på nogen måde til gene for os.

Vi gav 230 kr. for at overnatte alle fire personer alt inkl., så det må siges at være godkendt. Vi blev hurtigt enige om, at vi bestemt godt kan gøre holdt der en anden gang, hvis muligheden skulle opstå.

img_5603-2

img_5585

***
Jennie Tronier

One thought on “Campingplatz Blütengrund i Naumburg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.