Boganmeldelse: “Dødevaskeren” af Sara Omar

Jeg er lige blevet færdig med bogen “Dødevaskeren” og hold da op en bog. Den har virkelig rørt mig på mange områder!

Bogen handler om pigen Fremsk, hvis liv på det grusomste formes af hendes opvækst. Hendes far Anwar ønsker sig kun at få en dreng, da døtre ikke er velsete i det muslimske samfund i Kurdistan, så da der fødes en pige må hendes mor Rubar gøre alt for at redde hendes datters liv. Fremsk ender derfor med at vokse op hos hendes mormor og morfar, og selvom disse gør alt hvad der står i deres magt for at passe på hende, påvirkes hun hele tiden af det muslimske samfund. Selv personer hun stoler på kan vise sig at have skumle bagtanker.
Samtidig følger man Fremsk, da hun er blevet voksen og ligger på Skejby Sygehus i Danmark. Hun er indlagt med svære skader efter en voldelig mand samt posttraumatisk stress. Her møder hun den muslimske kvinde Darya, som hører hendes historie, men som også kan komme til at afsløre Fremsk’ opholdssted for det muslimske samfund i Danmark.

Dette er afgjort én af de bedste bøger jeg har læst i år. Sara Omar skriver fantastisk. Hun tegner nogle virkelig detaljerende personportrætter og hun beskriver i et levende sprog hverdagslivet i en kontrastfyldt familie. Forholdet mellem Fremsk’ forældre er præget af vold og undertrykkelse, men Rubar bliver nødt til at blive i det liv for at beskytte hendes familie. Farforældrene gør samtidig alt for at leve på den gamle traditionelle måde, hvor pigebørn ikke er velkomne, og tyranniserer derved både Rubar og Fremsk på det ondeste, mens morforældrene er kærlige mennesker, som gør alt for at skærme Fremsk. Mormoderen er troende muslim og dødevasker, hvilket betyder at hun tager sig af de døde kvinder, som ingen andre vil begrave, kvinder der er dræbt i vanære og skam, kvinder der er stenet eller tævet ihjel, fordi de måske er blevet gravide udenfor ægteskabet pga. utroskab eller fordi de har født pigebørn i stedet for drengebørn. Hverdagen er fyldt med disse kontraster for Fremsk og hun prøver blot at komme igennem det på bedst mulig måde.

Koranen indeholder lyse sider, men den indeholder også en mørk side, som i visse muslimske kredse bliver brugt som en voldsmanual mod kvinder og pigebørn.

SARA OMAR

Jeg vil eller kan ikke gøre mig til dommer om det er kultur eller religion som er hovedårsagen til at bogens kvinder lever et kummerligt liv, men for en kvinde som mig, der er vokset op i et frit land som Danmark, er det både skræmmende, ubærligt og skammeligt hvis dette liv stadig forekommer i en anden del af verden. Jeg er faktisk rystet i min grundvold, at dette kan ske og måske stadig sker.

Sara Omar er selv født i Kurdistan i 1986, hvor hun i slutningen er 1990’erne flygtede med hendes familie, og siden 2001 har boet i Danmark. Hun studerer statskundskab og er bestyrelsesmedlem i flere danske kvindeorganisationer. Hun arbejder for at bekæmpe undertrykkelse, overgreb, voldtægt, ulighed, social kontrol, incest, pædofili og diskrimination. Hun siger selv, at hun har skrevet bogen, fordi den er vigtig, og fordi den kun kan skrives af en kvinde med hendes baggrund, da hun har set, oplevet og mærket på egen krop, hvad der sker i mange muslimske miljøer.

Jeg er rystet, virkelig rystet, og netop derfor synes jeg også, at denne bog er vigtig!

Data omkring bogen:

  • Romandebut af dansk-kurdiske Sara Omar
  • Bogen er på 321 sider
  • Genren er en samtidsroman, men der gættes også på at handlingen har tråde til Sara’s eget liv
  • Sara Omar lever i dag under politibeskyttelse i Danmark
  • Bogen blev udgivet i Danmark i december 2017 af Politikens Forlag

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.