“Bryd tavsheden” er 3. bind i krimiserien om den unge politichef Kate Burkholder og BCI-feltagenten John Tomasetti.
Se anmeldelse af de to forrige i serien her: Nr. 1 Tvunget til tavshed og nr. 2 Bøn om tavshed.
Bogen handler om det der først ser ud som en ulykke; et amish forældrepar og en onkel findes omkommet i laden efter forgiftning fra gårdens gylletank. Obduktionen viser dog snart, at et af ofrene blev slået ned før døden indtraf, men hvem kan finde på at myrde en hårdtarbejdende og ydmyg amishfamilie? Og hvorfor? Kate gør derfor alt for at finde frem til sandheden, ikke mindst for de fire forældreløse børns skyld, samtidig med at forholdet til Tomasetti bliver af mere og mere fast karakter.
I denne bog blev jeg virkelig overrasket over slutningen. Bedst som jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, blev der lige lavet et twist som virkelig var genialt udtænkt af forfatteren, så selvom dette bare var endnu en mordgådebog, skal den have en stor anbefaling herfra. Jeg følte mig virkelig underholdt, spændingen var intakt til sidste side, personskildringen var igen i top og siderne vendte nærmest sig selv. Genialt.
Data omkring bogen:
- Forfatteren er Linda Castillo, som er en amerikansk forfatter
- Bogen er på 356 sider
- Genren er krimi
- Bogen udkom i 2014
- Bogens originaltitel er “Breaking silence”
***
Jennie Tronier