Bagte hvidløg med sukker

Det er ved at være ret lang tid siden vi sidste har lavet bagte hvidløg på grillen, men i går, da vores sædvanlige kartofler var i ovnen og bøfferne klar til grillen, blev vi enige om at lave en omgang af dem. Vores salat var nemlig desværre ikke så frisk som vi kunne tænke os, så det røg ud, og i stedet måtte vi finde en hurtig nødløsning til tilbehør.

Bagte hvidløg med sukker (beregn 2-3 hele hvidløg pr. person)

  • hvidløg
  • olie
  • sukker

Skær toppen af hvidløgene og placer dem i et fad, fx en stor foliebakke. Toppen kasserer vi.
Pensel med olie og strø sukker over.
Grill dem i fadet/bakken i ca. 15. min. Når feddene begynder at slippe sine vægge, er de færdige.

Vi spiste dem til vores entrecote, ovnkartofler og hjemmerørt cremefraichedressing med purløg.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.