Hjemmelavede hvidløgsbrød på grill

Forleden aften lavede vi de lækreste hvidløgsbrød på grillen, som jeg simpelthen bliver nødt til at dele med jer. Jeg var faldet over opskriften på foodtv.dk, og da vi ikke havde lyst til den helt store aftensmad endte vi med at lave en omgang af dem samt skære lidt melon og Serrano-skinke ud. Det blev virkelig godt.

Hvidløgsbrød på grill (6 store brød)

  • 1/4 pakke gær
  • 2 dl lunt vand
  • 1 tsk salt
  • 300 g hvedemel
  • 3 fed hvidløg
  • en håndfuld basilikumblade (eller evt. ramsløg)
  • 3 spsk olivenolie

Først laves dejen. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og hvedemel. Ælt det godt igennem, så du får en smidig dej, og lad den hæve lunt et par timer med et fugtigt klæde over skålen.

Imens forberedes hvidløg/krydderurte-olien, som enten finthakkes eller mortes og blandes i olien.

Når dejen er hævet færdigt, skal den deles i 6 stykker og formes til fladbrød.

Smid dem herefter på grillen og vend dem, når de er blevet let brunede på den ene side og begynder at puffe op. Smør nu din hvidløg/krydderurte-olie på brødene og grill dem færdige på den anden side.

Enkelt og lækkert!

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 7: Mosede strand

Jeg har her til aften været med tøserne på Manolo, vores lokale isbiks, hvor vi bagefter gik en tur på stranden og endte med at skyde lidt billeder – dog mest af Savannah, da Vanessa hellere ville spise is.

Vi aftalte jo tilbage i december, at vi hver måned skulle lave et såkaldt photo shoot af ungerne, så vi var sikre på at få en masse billeder af dem, både sammen, men også hver i sær, samt så vi kom rundt til forskellige steder i Danmark og så og oplevede lidt. Det er dog desværre ikke gået særlig godt. Tror faktisk kun, at vi alle sammen er kommet afsted på photo shoot én gang og det var i januar. Ellers har det kun været sammen med tøserne. Men derfor synes jeg nu stadig, at ideen er god, og jeg elsker alle de billeder jeg har af ungerne.

***
Jennie Tronier

Virkelig gode snobrød

Savannah har i dag været hos en plastikkirurg og fået fjernet hendes cyste i tindingen. Det holdt lidt hårdt for hende, for hun var nervøs for bedøvelsen, ikke så meget for selve snittet, men bedøvelsen havde hun hørt skulle gøre lidt ondt. Hun klarede det dog super fint og bagefter synes hun egentlig slet ikke, at det var så slemt.

Historien omkring den cyste tror jeg egentlig aldrig, at jeg har fortalt, men for ca. et halvt år siden begyndte der fra den ene dag til den anden at vokse en mærkelig hård knop i den ene tindingenregion på Savannah. Vi troede egentlig først, at det var en lidt genstridig bums, men ligegyldigt hvor meget hun pressede, trykkede eller stak voksede den sig bare større og større. Vi gik derfor til lægen efter nogle uger, som henviste videre til en hudlæge (hvor der var en del ventetid) og som henviste tilbage til vores egen læge, som skulle henvise videre til en plastikkirurg (hvor der også var en del ventetid). Hudlægen sagde, at han mente, at det var en tilforladelig cyste, men da den generede hende, fordi den sad lige i hårkanten, syntes han bestemt, at den skulle fjernes, hvorfor en plastikkirurg skulle involveres. Det var en lidt lang proces over en del måneder, som kun bevirkede at cysten fik lov til at vokse sig større og større, men da den ikke var farlig for Savannah var det ok for os. Plastikkirurgen målte den i dag til at være 0,8 x 0,6 cm, men den var let for ham at fjerne, så han er sikker på et fint resultat sådan armæssigt. Nu skal hun gå med plaster konstant de næste 4-6 uger, for at beskytte såret mod sol, men det overkommer hun nok også.

Når men, det var jo ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om cyster og ar, så nu tilbage til de der snobrød.

Vi havde nemlig den mest fantastiske sommeraften i sidste weekend. Vi havde nogle venner på besøg, vejret viste sig fra sin allerbedste side og vi havde sørget for lidt god mad og drikkelse. Vi hyggede, spiste, spillede spil, lavede bål, havde vandkamp og spiste snobrød. Det var så hyggeligt, så hyggeligt.

Det er faktisk en del år siden vi sidst har lavet snobrød – sjovt nok, for det er virkelig hyggeligt – så jeg måtte i mine gemmer og finde en opskrift frem. Den kunne jeg knageme ikke huske i hovedet. Derfor tænker jeg at dele den her, så jeg selv kan finde den lidt lettere næste gang.

Snobrød (ca. 10 stk.)

  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • groft salt
  • 500 g hvedemel
  • 10 snobrødspinde

Først røres gæren ud i det lunkne vand, hvorefter både salt og hvedemel tilsættes. Dejen skal æltes godt og være smidig. 

Lad den nu hæve i min. 30 min., hvorefter dejen deles i 10 stk. og snos i et tyndt lag rundt om en pind. 
For et ekstra godt resultat kan dejen på pindene efterhæve i ca. 20 min., men dette behøves ikke. 

Bag til sidst brødene over gløderne i ca. 20-30 min. til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt. 

Spis dem neutrale (det er Vanessas favorit) eller måske med lidt saltet smør (det er min mands favorit), med nutella (det er Savannahs favorit) eller med syltetøj (det er min egen favorit).

***
Jennie Tronier

Maj highlights

De sidste mange år har jeg haft fri på Grundlovsdag, men i år er det ikke en lukkedag på mit arbejde. Desværre. I stedet har jeg dog heldigvis fået mulighed for at arbejde hjemme. På den måde kunne jeg logge tidligere på i morges, lukke ned når ungerne endelig stod op kl 11-ish (det er jo teenagere) og hygge lidt med dem, og så må jeg senere arbejde de sidste timer ind. Vi havde egentlig planer om en shoppetur, mig og alle tre unger, men det viste sig at alle butikker havde lukket i dag, så det blev da en billig shoppetur.

For at komme tilbage til den oprindelige grund til dette skriv, mit tilbageblik på måneden der er gået, har jeg siddet og kigget alle mine billeder igennem for maj, og sikke da en fin måned. Det ser ud til at have stået på en masse solskin, havearbejde, isspisning, ture ud i det danske og svenske land, samt lidt sammenkomster med vennerne.

*Is hos Manolo hører sig til hjemme hos os. God is og samlingspunkt for hele byen, når vejret tillader det*

*Sammen med Vanessa plantede jeg for nogle uger siden en masse krukker til terrassen. Nu hvor poolen stadig er under ombygning må der lidt ekstra blomster til at pynte på byggerodet*

*Vi kørte en dag ind til det smukke København og gik en tur. Hvor er det bare en fin by på mange områder*

*Pizza eller sandwich fra Costa Smeralda Pizzaria er et højdepunkt for os, når vejret tillader det. Vi spiser det altid på molen i Skovshoved Havn, mens vi kigger på de fine både. God sommertradition, som ungerne elsker*

*Haven har været så fin i denne måned*

*Planen er at udvide terrassen på et lille stykke af baghaven, men selve gravearbejdet er ved at tage livet af mig. Vi må nok finde på andre muligheder. Bare den første meter af hele stykket tog over tre timer at grave op og køre væk – og det var endda det nemme af stykkerne*

*Vi var også med til den hyggeligste konfirmation hos min venindes datter*

*De varme sommeraftner bruges gerne på terrassen med en god bog og en is. Masava er altid helt med på ideen. Hun er en rigtig udehund, så jo mere vi er ude sammen med hende, jo bedre*

*Det er også endelig efter flere års ønske blevet tid til at besøge Sofiero i Sverige, og hvor er der bare fint*

*Vores genboer gav os for et par uger siden et super fint kurve-havesæt, som de ikke ville have mere. Vi har nærmest levet i det siden*

*Hjemme fra arbejde holder vi rigtig meget af at nyde en drink i solen og snakke dagen igennem – eller bare en kop kaffe*

*De fine syrener med de blomstrende rhododendrons i baggrunden*


*I forrige weekend fik vi endelig mulighed for at gå videre med vores projekt Red Poolen. Bunden blev støbt, så det begynder at ligne noget. Forhåbentlig bliver det til et bassin med vand i denne sommer*

Nu må jeg hellere få arbejdet lidt ind på de skyldte timer. Vi har nemlig snakket om at tage ud og spise i dag, det er jo Fars dag, så han må bestemme sted og menu.

***
Jennie Tronier

Vores sommerferieplaner for 2018

*Fra vores road trip sidste år igennem bl.a. Frankrig*

Vi har godt nok gjort os mange tanker (igen i år) omkring vores sommerferie. Hvad har vi lyst til, hvad har vi råd til og hvordan kan vi bedst muligt overholde så mange af vores ønsker herhjemme som muligt? For selvom ungerne ikke som sådan får lov til at vælge hvor turen skal gå hen, lytter vi selvfølgelig alligevel til deres ønsker, hvis de har nogle.

Savannah har i lang tid snakket om Bornholm, at hun godt kunne tænke sig at komme tilbage til det sted, hvor hendes far engang fortalte en masse historier omkring slanger og snoge (som altså ikke var der – tror jeg). Vanessa og Max er ligeglade som sådan. Vanessa vil med os ligegyldigt hvad vi gør, og Max beslutter ud fra vores destination om han vil bruge nogle dage/uger sammen med os eller ej. Derfor kan vi reelt gøre de fleste tilfredse ved helt selv at vælge hvad vi skal bruge sommerferien på, men når nu Savannahs ønske er til at overkomme, var det der vi startede vores søgning. På Bornholm.

Sidst vi var på Bornholm var for seks år siden. Vi var der med vores første campingvogn i 10 dage på Sannes Familiecamping ved Gudhjem, vejret var typisk dansk med lidt sol og lidt regn, og vi havde den mest hyggelige tur. Den ø er jo virkelig skøn.

Vi har derfor i nogle uger søgt på lidt forskellige muligheder på Bornholm. Vi ville gerne have min far med plus vores hunde, og vi ville helst gerne derover i vores første uge ud af tre. Endelig for en uges tid siden fandt vi et passende sommerhus, hvor vi alle kunne være og hvor vi måtte have to hunde med. Det ligger i Øster Sømarken ikke langt fra vandet, og for et par dage siden fik vi også styr på færgebilletter fra Ystad samt flybilletter til Max og hans kæreste.

Nu mangler jeg så bare at få læst lidt op på seværdigheder og spisesteder, for nogle af dem har nok ændret sig lidt i løbet af de sidste seks år. Altså måske ikke Hammershus, rundkirkerne og røgerierne, men alligevel.

I vores nr. to uge har Savannah fødselsdag, så der bliver vi nok bare hjemme og hygger, og i vores sidste uge kan det være, at vi køre lidt ud i det blå. Nu må vi se. Vi har altid godt kunne lide at gøre ting lidt spontant, så det er med god ro i sjælen, at vi holder den sidste uge åbent for nye oplevelser og overraskelser. Måske ender det med et nyt lille road trip…

HVAD SKAL I DENNE SOMMER? HAR I NOGLE SPÆNDENDE PLANER?

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Forbandede kærlighed” af Colleen Hoover

Endnu engang har jeg kastet mig over en roman af Colleen Hoover. Hun har udgivet 12 romaner og de fleste af dem er, på trods af hendes ret unge alder (født 1979), blevet New York Times Bestsellers. Fire af disse romaner er oversat til dansk, og den første der nåede vores land var “Forbandede kærlighed”.

Bogen handler om den 23-årige pige Tate som flytter ind i et værelse hos hendes bror Corbin. De har et meget tæt søskende forhold, men han er pilot, så hun har ofte lejligheden for sig selv. Hun er i byen for at arbejde som sygeplejerske, så hun har hverken tid eller lyst til et forhold, men allerede første dag i lejligheden møder hun naboen Miles, som også er pilot og yderst tiltrækkende. Han har dog ingen intentioner om et forhold, men tiltrækningen er åbenlys hos dem begge, så efter deres første kys bliver de enige om et løst forhold som dog kun skal handle om sex. Miles sætter to regler. Regel nr. 1: Stil ikke spørgsmål om min fortid. Regel nr. 2: Forvent aldrig en fremtid. Men hvor står Tate i forholdet til en fyr, som ikke vil elskes? Og hvad er der sket i fortiden, som der ikke må åbnes op for?

Jeg må indrømme, at jeg er yderst begejstret for disse bøger, så hvis man er til virkelig velskrevne kærlighedsbøger er dette absolut et Must Read. Colleen Hoover må siges at være verdensmester i denne genre. Nogle vil nærmest sige, at hun har opfundet New Adult-genren, som er kendetegnet ved at være lidt mindre uskyldig end Young Adult-genren. Jeg læste bogen på mindre end 24 timer, og jeg både grinte og græd undervejs. Den er virkelig fantastisk, synes jeg.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren er amerikanske Colleen Hoover
  • Bogen er på 372 sider
  • Genren er New Adult
  • Bogen blev i maj 2016 udgivet i Danmark af forlaget Lindhardt og Ringhof, som den første af Colleen Hoovers bøger
  • Originaltitlen er “Ugly love” som originalt blev udgivet i august 2014

***
Jennie Tronier

Anbefalelsesværdige film set i maj

I maj har jeg set følgende film, som jeg kan anbefale andre at se:

“Den 12. mand”

Filmen er en autentisk historie fra Anden Verdenskrig, hvor den norske modstandskæmper Jan Baalsrud (Thomas Gullestad) undslipper nazisterne (bl.a. Jonathan Rhys Meyers) og på ufattelig vis overlever to måneder under umenneskelige forhold i Nordnorges vinter.
Jan Baalsrud blev sammen med 11 andre modstandsfolk en del af “Operation Martin”, hvor de i en lille fiskekutter sejlede fra Shetlandsøerne til Nordnorge, 500 km nord for polarcirklen, for at udføre sabotage mod tyske skibe og anlæg. Desværre blev de afsløret af en norsk stikker, så allerede i Toftefjorden blev de beskudt af en tysk minestryger. En omkom i træfningen og de 11 resterende måtte springe i det iskolde vand, hvor de efterfølgende blev taget til fange på stranden af nazisterne. ‘En undslap og flygtede, nemlig Jan Baalsrud.

Det er ikke en del af verdenshistorien som jeg tidligere har hørt om, men det gjorde det bestemt ikke mindre spændende. Jeg var hooked fra start til slut.

Amerikansk/norsk krigsfilm fra marts 2018.
Varighed: 2 timer og 15 min.
Set på amerikansk iTunes.
IMDb: 7,5/10

“The Choice”

Filmen handler om to naboer (Benjamin Walker og Teresa Palmer) som forelsker sig i hinanden efter deres første møde, selvom de begge allerede har en kæreste. Kan en sådan forelskelse vare for evigt?

Forfatteren til denne film er Nicholas Sparks, som også har skrevet The Notebook, og hvis man er til den slags romantiske film, kan denne bestemt godt anbefales.

Amerikansk romantisk drama fra februar 2016.
Varighed: 1 time og 51 min.
Set på Netflix.
IMDb: 6,6/10

“Den of Thieves”

Denne film er en actionfyldt fortælling om den kriminelle underverden i Los Angeles. Man følger kampen mellem en gruppe succesfylde bankrøvere og den barske eliteenhed (bl.a. Gerard Butler), som jagter dem. Bankrøverne planlægger et ellers umuligt kup mod den topsikrede Federal Reserve Bank. Kan de gennemføre det med elitesoldaterne der følger hvert et skridt?

Det er egentlig ikke en film jeg normalt ville vælge at se, men det er en film som både min mand og Max elsker at se. Jo mere tju-bang, jo bedre for dem. Jeg var dog alligevel ganske godt underholdt i store dele af filmen.

Amerikansk drama fra januar 2018.
Varighed: 2 timer og 20 min.
Set på amerikansk iTunes.
IMDb: 7/10

“Jumanji: Welcome to the Jungle”

Filmen er en fortsættelse af Jumanji-filmen fra 1995 og foregår 20 år efter originalen. Fire teenagere finder et gammelt videospil og da de starter det, bliver de suget ind i Jumanjis jungle som hver deres spilkarakter (Jack Black, Karen Gillian, Dwayne Johnson og Kevin Hart). De finder hurtigt ud af, at spillet ikke er for sjov og for at komme hjem igen, må de igennem lidt af hvert.

Vi så filmen sammen med tøserne og vi morede os alle. Den er bestemt sjov og underholdende.

Amerikansk eventyrfilm fra december 2017.
Varighed: 1 time og 59 min.
Set på Blockbuster.
IMDb: 7/10

“What’s Your Number?”

Denne skøre film handler om Ally Darling (Anna Faris) som stiller spørgsmålet: “Hvor mange mænd bør en kvinde have sex med, før hun finder den rigtige?”. Ifølge et modeblad er tallet maksimalt 20, ellers er chancen for at finde den eneste ene nærmest nul. Ally lover derfor sig selv, at hun aldrig må overskride en snes elskere, men alligevel vågner hun allerede dagen efter op ved siden af hendes nr. 20, som endda er hendes chef. Hun beslutter sig derfor for at opsøge hendes tidligere kærester og håber at kemien med dem har ændret sig til det bedre. Til dette er hendes nabo (Chris Evans) genial, han er nemlig ekspert i at undgå ekskærester – og hvordan man finder dem igen.

Det var ret tilfældigt, at vi en aften faldt over denne film, men hold da op hvor vi grinte. Den er så tilpas skør, at vi ikke kunne lade være med at holde af den. Bl.a. er kommentaren fra filmen “det tæller ikke som sex, hvis den kun er halvt inde” noget vi har grint meget af efterfølgende.

Amerikansk romantisk komedie fra september 2011.
Varighed: 1 time og 46 min.
Set på TV2.
IMDb: 6,1/10

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i juni

Sommeren er i den grad over os, vejret viser sig for sin allerbedste side, og vi stornyder det herhjemme. Tænk sig hvor heldige vi i år har været i forhold til sommervejret. Lige så skidt, som det var sidste år, lige så perfekt er det i år. Og så endda et år, hvor vi regner med at blive hjemme i sommerferien. Helt perfekt.

Før jeg kigger nærmere på mine forventninger til måneden der starter i morgen, må jeg hellere lige kigge tilbage på maj måneds liste. Vi har både fået booket lidt af vores sommerferie, nydt vores terrasse, vores blomstrende rhododendrons og den dejlige skyfri himmel, spist udenfor en masse gange, været til de hyggeligste sammenkomster med vores venner, “overlevet” Savannahs besøg hos en plastikkirurg, og jeg er blevet forkælet af mine unger til Mors-dag. Til gengæld er Projekt Red Poolen ikke nået så langt som ønsket, bunden er dog blevet støbt, og de planlagte billeder af Savannah i hendes konfirmationskjole er aldrig blevet til noget.

Mine forventninger til juni:

  • At det dejlige sommervejr bliver ved længe endnu!
  • At få sendt takkekort ud efter Savannahs konfirmation. Selvom det ofte er et stort arbejde, hører det sig også til i min optik, så man får sagt ordentlig tak for opmærksomheden.
  • At påbegynde den skønneste sommerferie med mine nærmeste. Både at se og opleve noget nyt, men også bare at være sammen med dem jeg holder af uden de store planer. Det bliver godt. Det plejer at være godt.
  • At se min mands niece blive student. Det er knageme en stor dag ligegyldigt hvordan den sidste eksamen går. Jeg ved at der tænkes meget på hvilken karakter man får, når huen sættes på foran alle, men bare det at få huen på er alligevel noget helt særligt. Det er tiden hvor man ser tilbage mod nogle fantastiske år i gymnasiet, men også frem mod en ny tid, et nyt skridt i livet. Jeg husker stadig min egen studentertid som den bedste og sjoveste tid. En tid fuld af ungdommelige, men store tanker, og før alle bekymringer prøvede at vælte det hele.
  • At holde sankthans-aften med min kusine og hendes dejlige familie. En hel dag i campinglivets ånd, nu hvor vi har solgt vores egen vogn.
  • At få styr på et hundepas til vores hund. Vi har nemlig besluttet at tage Masava med på den første del af sommerferien, så hun har brug for en vaccination og et pas, før det kan lade sig gøre.
  • At se Max’ graduering til forhåbentlig et nyt bælte i ju-jutsu. Det skulle have været allerede i næste weekend, men pga. en skade er det udskudt nogle uger. Forhåbentlig kommer det alligevel til at gå over al forventning.
  • At se Vanessa optræde med hendes klasse i teaterstykket “Trolden der ikke kunne holde op med at hikke”. Hendes rolle er en pirat, og hun er nervøs, men glæder sig også meget.
  • At få styr på min bogstak til sommerferien. Den må gerne indeholde lidt forskelligt, så der både er lidt spænding, lidt kærlighed, lidt morskab og måske lidt dokumentar.
  • At mødes med min nuværende kollega og vores tidligere kollega som stoppede for snart et halvt år siden. Det er sjovt som kollegaer kommer til at betyde noget særligt for én. De er jo ikke nødvendigvis ens nærmeste veninder, men alligevel er det ofte dem der ved mest om ens hverdagsliv, da alle de små hverdagsoplevelser fortælles på arbejdet. Jeg glæder mig til at kramme hende og høre hvordan det går i hendes nye liv.
  • At spise en masse friske bær og krydderurter – og nok også lidt is. Det hører sig (især) til om sommeren.

Nu må jeg hellere komme videre med mit arbejde, altså mit “rigtige” arbejde. Jeg har en masse arbejde for tiden, så jeg bliver nok lige nødt til at bruge et par ekstra timer foran computeren før jeg med god samvittighed kan lukke ned for i dag.

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 3: Aftenfest

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

Gæsterne begyndte så småt at ankomme og mens vi minglede, tog alle gæsterne selv for sig fra baren. Vi havde valgt at man hver især selv måtte vælge sin velkomstdrink, så vi havde prøvet at indkøbe lidt af det hele. Jeg tog mig et stort glas iskold hvidvin. Savannah et glas sodavand.

Da alle var kommet slog konfirmandens far på sit glas og sagde velkommen. Han fortalte lidt om bordplanen, hvorefter vi alle fandt vores pladser.

Savannah havde været lidt i tvivl om hvor hun egentlig helst ville sidde. Hun ville nemlig både sidde på den traditionelle måde mellem mor og far, men også gerne blandt sine veninder. Vi lavede derfor det kompromis, at Savannah sad på den traditionelle måde under forretten, hvorefter hun flyttede ned til sine veninder. Bordplanen var derfor lavet til en flytning for flere gæster midt i det hele, men det gik heldigvis uden problemer.

Maden var tre x buffet.

Til forret hjemmelavet tunmousse med agurkskiver, citron og flute.

Til hovedret oksesteg, hamburgerryg, frikadeller, spidskålssalat, bulgursalat med feta og hindbær, pastasalat, kartofler vendt i persille, almindelig grøn salat, bearnaisesovs, diverse dressinger, stærk chilisalsa og en tomatsalsa.

Til dessert chokoladebrownies med friske bær, flødeskum, cremefraiche og hindbær couli.

Vi hyggede, spiste, grinede, talte, skålede – og så var der indslagene.

Både konfirmandens far holdt en lille tale, konfirmandens farfar sagde som altid nogle meget bevægende ord, konfirmandens farmor havde lavet en sang med den fineste sangskjuler, konfirmandens gudmor havde lavet en quiz om Savannah for os forældre (jeg vandt selvfølgelig!) – og Savannah selv holdt en tale.

Savannah har aldrig holdt en tale før og hun havde været meget i tvivl om hun skulle gøre det, men tilsidst slog hun på glasset og rejste sig op. De første ord måtte dog stoppes pga. tåre, så hun vendte sig lige om for at tage sig lidt sammen. Det kunne hendes storebror ikke klare at se på, så han rejste sig op og gav hende et stort knus, hvilket fik lillesøster til også at gå over til dem – og alle os andre til at duppe øjnene. Så meget kærlighed og så meget ømhed er da ikke til at stå for. Savannah endte derfor med at holde sin tale flankeret af sine to søskende, og det var så fint, så fint. Hun fik takket os alle sammen samtidig med at hun gjorde det både sjovt og rørende.

Efter maden åbnede dansegulvet. Drinks blev lavet, fadølsanlægget blev tømt og skiftet, musikken blev højere, vi skrålede alle med på alle klassikerne og os “gamle” tog os til hovedet, når de unge satte musik på, og sammen hoppede vi alle rundt på dansegulvet.

En helt igennem fantastisk dag, som sluttede omkring kl. 03.30. Meget glad og træt gik jeg på hovedet i seng. Savannah holdt ud til den lyse morgen og havde haft den bedste dag i hendes liv.

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 2: Minireception og de sidste forberedelser

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

Imens de kørte en tur, skyndte vi andre os hjem til os for at gøre en lille overraskelse klar til Savannah. Vi rullede nemlig en rød løber ud og gjorde det lidt pænt ved indgangen til teltet, og der blev tændt for fadølsanlægget. Sidstnævnte var nu nok mest for gæsternes skyld. Den slags er Savannah heldigvis stadig ligeglad med.

Derefter stod vi alle klar og ventede på at hovedpersonen kom hjem. En del af gæsterne fra kirken var nemlig taget med os hjem, så vi lige kunne skåle tillykke, før de sidste forberedelser skulle klares.

Efter vi havde skålet lidt og hyggesnakket med gæsterne til vores lille minireception, tog gæsterne hjem for at slappe lidt af før den store fest, og vi skiftede tøj til afslapningstøjet og gik i gang med at få de sidste forberedelser på plads.

Max gik ind og sov nogle timer. Nattens manglende søvn havde nu indhentet ham.

Bordet skulle dækkes helt færdigt, bordkortene sættes på, blomsterne arrangeres, drinksbord sættes op, de sidste salater skulle laves færdigt og vores varmer skulle sættes til. Vi havde valgt at leje et stort fyr som uden problemer kunne varme hele teltet op. Der er nemlig ikke noget værre end at sidde og fryse til en fest, det kan ødelægge enhver aften synes jeg, så sådan skulle det helst ikke være hos os.

Teltet havde vi valgt at pynte med lidt kulørte lamper til når natten faldt på, lidt forskellige billeder af Savannah og diverse pyntballoner og festranker forskellige steder.

Bordene endte med at være to lange borde, både pga. teltets udformning, men også for at samle festen så meget som muligt. Savannah ønskede nemlig ikke små borde med få folk ved hver, men i stedet en så samlet masse af folk som muligt.

Bordplanen blev et godt miks af de forskellige kategorier af gæster. De unge sad sammen, familien sad sammen i klynger og vennerne blev fordelt i to store grupper. Jeg har altid været af den overbevisning at en bordplan kan både ødelægge og redde en fest. Efter min mening skal man altid sørge for at sætte folk sammen med nogle de kender. Der må gerne sidde folk imellem, som man ikke kender så godt, bare man stadig sidder med nogle man kender og er tryg ved. Det er for mig essensen af en god bordplan, som også giver den bedste stemning.
Den der med, at man absolut skal lærer nogle nye at kende til en fest, så bordplanen er et stort mix, holder ikke rigtig for mig, for tænk nu hvis man hellere vil være sammen med de venner eller den familie som man så sjældent ser. Så har man skuffede gæster fra starten og det holder jo ikke. Hvis stemningen automatisk er god under maden, er der bagefter rigelige chancer for at lærer nogle nye mennesker at kende, og det er en god fest for mig.

Vi havde købt tre forskellige slags blomster til bordet, som vi satte sammen lidt tilfældigt i forskellige vaser.

Servietterne endte med at være en sort mellem de to tallerkner, for at bryde det lidt, og en foldet sart rosa med et silkebånd omkring. Nogle med et sort silkebånd omkring og nogle med et hvidt. Foroven lagde vi en lille grøn gren.

Lysene på bordet var forskellige typer, højder og tykkelse, men alle i samme rosa farve.

Bordkortene var et foldet hvidt stykke pap med et påsat billede af Savannah (der var flere forskellige slags), hvor vi skrev gæstens navn på forsiden og gæstens relation til Savannah eller os forældre på bagsiden.

På gavebordet havde vi pyntet med en fin guld ramme og sat nogle forskellige gadgets til et godt billede, samtidig med at vi havde lagt en gæstebog, hvor gæsterne kunne skrive en lille hilsen til Savannah. Det glemte vi dog bare at aktivere, så der blev ikke skrevet mange hilsner.

En time før gæsterne begyndte at komme, mødte vores hjælpere op til køkkentjansen, så de salater vi ikke selv havde nået at lave helt færdige overtog de, og vi fik også gennemgået de vigtigste overleveringer.

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

***
Jennie Tronier