Weekendtur i fantastiske Berlin

Vi har tilbragt weekenden i den fantastiske by Berlin sammen med vores venner.

For snart mange år siden kiggede Hr. Jørgensen og jeg hinanden dybt i øjnene og aftalte, at hvis vi skulle holde ægteskabet ved lige med børn involverende, skulle vi mindst én gang årligt tage afsted på weekend og lege kærester. Det har vi dog ikke helt overholdt hvert år, men vi har alligevel været gode til engang imellem at tage afsted, nogle gange alene og nogle gange sammen med nogle venner, nogle gange til vores egen hovedstad til middag og overnatning og andre gange til andre byer rundt omkring i Europa. Fantastisk deal, hvis man spørger mig.

Denne gang faldt turen altså på Berlin (igen igen – vi elsker den by), hvor vi igen fik værelser på det fantastiske hotel The Westin Grand. Vi brugte dagene på at se lidt forskelligt kulturelt, spise en masse god mad, opleve de hyggelige julemarkeder, drikke lidt drinks og bare grine og more os.

Mænderne ville (selvfølgelig) gerne se Meilenwerk, som er nogle flotte gamle toghaller, hvor både nye og gamle biler er udstillet samt hvor der arbejdes på speciel biler. Nu er jeg jo ikke den store bilentusiast, hvis jeg skal være helt ærlig, men omvendt kan jeg godt lide, når der er kræset om detaljerne, og det var der virkelig på både nogle af bilerne og på selve bygningerne.

Det hører sig selvfølgelig også til (i december) at besøge nogle af byens julemarkeder. Vi var derfor lidt rundt forskellige steder i byen og opleve stemningen samt prøvesmage deres glühwein, som faktisk i den grad er godkendt.

Vi besøgte både julemarkedet på Europa Center (på Breitscheidplatz ved Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche, også kaldet Pudderdåsen og Læbestiften), julemarkedet på Alexanderplatz og julemarkedet ved Gendarmenmarkt. Alle tre hyggelige steder, men markedet ved Gendarmenmarkt oplevede vi om aftenen og på det tidspunkt er stemningen bare lidt mere speciel.

Derudover oplevede vi både shoppingbydelen omkring Kurfürstendamm, inkl. shoppingcenteret KaDeWe, hvor der var ufattelig mange mennesker

Forbundsdagens hovedsæde Reichstag, både indefra og udefra, hvor vi hjemmefra havde bestilt brunchbord på restaurant Käfer, som ligger ved siden af bygningens kuppel på taget

Og flere forskellige kulturelle steder i byen, som fx East Side Gallery.

Berlin er virkelig så spændende en by, både pga. al den historie, men også pga. den gode stemning, de hyggelige steder og de store kontraster mellem nyt og gammelt. Jeg tænker at lave et særskilt indlæg – eller to – omkring både seværdigheder og spisesteder i Berlin, da der er så meget spændende at se, opleve og spise i byen og det derfor vil fylde for meget her.

xxx
Jennie Tronier

Det smukke juleklædte Tivoli

Vi var inviteret i Tivoli i dag, og heldigvis ville alle tre unger gerne med os. Jeg er, må jeg indrømme, altid lidt ambivalent omkring sådanne arrangementer pga. risikoen for mange mennesker (som er alt for stressende, synes jeg), men omvendt er Tivoli så hyggelig, især i december, med al julepynten og alle lysene, så vi gav det et forsøg alligevel. Ungerne er jo også ved at være nået en alder, hvor de ikke altid gider tage med os, men i dag valgte alle tre at tage med, og det var simpelthen så hyggeligt.

Tivoli er en forlystelsespark fra 1843, hvor Georg Carstensen med kongens tilladelse åbnede parken. Publikum var fra starten meget begejstrede for det elegante og eksotiske anlæg, og bl.a. H.C. Andersen var en ivrig og begejstret gæst.

Georg Carstensen var god til at finde på ideer til at opretholde publikums interesse.
Bl.a. opfandt han Tivolis æres garde Tivoli-Garden, som startede med, at de skulle stå til pynt for at give den rette stemning, men som hurtigt voksede til en af de bedste musikuddannelser for børn. Tivoli-Garden består stadig den dag i dag og er både for drenge og piger.
Allerede ved åbningen i 1843 havde Tivoli en rutschebane, et 7 sekunders gys, som vakte både begejstring og forargelse.

I 1994 åbnede Jul i Tivoli dørene for første gang. I starten var det kun en lille del af parken, som blev gjort juleklar, men det var hurtigt så stor en succes, at man i 1997 udvidede julesæsonen til hele parken.

Ungerne fik alle tre turpas og prøvede også en del forlystelser, selvom der nogle steder var ufattelig lang kø.

Hele plænen er under julesæsonen omdannet til små boder og stier, og der er virkelig kælet for detaljerne over det hele i parken. Virkelig, virkelig fint, synes jeg.

Da mørket sænkede sig over parken og alle lysene blev tændt, var der den fineste og hyggeligste stemning. Vi valgte derfor, inden vi satte kursen hjemad, at spadsere hele parken rundt, mens vi bl.a. spiste en omgang churros – det hører sig nemlig til en Tivolitur i vores lille familie.

Jeg kan dog kun sige, at på trods af alle de mange mennesker, så har vi haft en fantastisk hyggelig familiedag sammen.

***
Jennie Tronier

November highlights

Endnu en måned er gået og vi er nu trådt ind i én af ungernes yndlingsmåneder december – den anden er sjovt nok sommerferie-måneden. November har været hård for mit vedkommende, både arbejdsmæssigt og pga. planlægning/indkøb til december, men der har også været strejf af hygge og gode oplevelser.

Vi har både spist fantastisk andesteg hos Verdens Bedste morfar til Mortens Aften, jeg har endelig fået oplevet Torvehallerne med Hr. Jørgensen, vi har fejret min venindes 40-års fødselsdag til en hyggelig søndagsbrunch, vi har set lidt serier og film, jeg har fået læst en lille smule, vi har fejret Masavas fødselsdag (godt nok med en dags forsinkelse, fordi vi kom til at glemme det, men det opdagede fødselsdagsbarnet heldigvis ikke), og vi har fået pyntet lidt op til jul.

img_6728**Puslespil er en god og afslappende måde at tilbringe en søndag med ungerne**

img_6726

img_6752

img_6754**Andesteg hos morfar er et hit**

img_6775**Torvehallerne er noget så hyggeligt og fint**

img_6241

img_6892**Pakkekalendergaver og julegaver fylder lidt**

img_6246

***
Jennie Tronier

Portvinssmagning i Taylor´s

Her til aften har vi været til portvinssmagning sammen med et hold venner, og det var både piv hyggeligt og lærende at deltage i. Faktisk har jeg aldrig været til portvinssmagning før, kun den klassiske rødvinssmagning, men da jeg både elsker et godt glas portvin, samt der blev lokket med en god tapas, kunne vi da ikke sige nej.

Det var firmaet Taylor´s (eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder) der havde arrangeret aftenen, så vi hørte en masse historie og smagte derefter flere forskellige typer.
Taylor’s er et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængig. Firmaet er over 300 år gammel, hvilket gør det til verdens ældste portvinshus.
Taylor’s hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over – derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne til portvinene fra Taylor’s dyrkes i Douro dalen på Taylor’s egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco.
Taylor´s er især kendte for deres virkelig gode vintage portvine.

Når man får de forskellige typer serveret lige efter hinanden er det ret tydeligt, at jo ældre, jo bedre. Vi smagte en tawny, en tawny 10 års, en tawny 20 års og to forskellige Vintage.

Tawny betyder brunlig og hentyder til den farve, som portvinen får, når den lagres på små fade i længere tid.
Tawny Colheita betyder brunlig med årgang.
Tawny portvine er i princippet drikkeklare, når de er tappet på flasker.
Vintage betyder vinhøst og er en fornem portvinstype, som kun laves i de allerbedste årgange.

***
Jennie Tronier