I fredags kom jeg hjem fra min første tur til Grønland og det er helt sikkert ikke min sidste tur, for hold da op et fantastisk land. Der er så smukt, så ubeskriveligt, så uberørt og rent, og så helt igennem anderledes fra andre lande jeg har besøgt. Fuldstændig bjergtagende!

Jeg var afsted med mit arbejde; I alt seks styk personale med blandet profession som stod for undervisningen af årets øjenkursus. Vi opholdt os i Nuuk, hvor vi underviste hele dagen og oplevede Nuuk på de bedst tænkelige måder om eftermiddagen. Vejret var for det meste lige som det skulle være, og vi fik mulighed for både at gå tur igennem Nuuk-by, opleve grønlandsk kultur når det er bedst, få en guidet tur op i fjeldet samt være ude og sejle.

Alt dette vil jeg fortælle om senere, men først tænker jeg at fortælle lidt overordnet om Grønland og om turen til øen, hvor man altid lander i Søndre Strømfjord (på grønlandsk: Kangerlussuaq som udtales Gangerlussuak).

**Man kunne meget tydeligt fra vores Airbus se revner/spor i sneen og overgangen mellem Indlandsis og fjeld** 

Grønland er verdens største ø, hvor 80% af landet er dækket af en iskappe og hvor der er 18 byer, ca. 60 bygder og mere end 100 mindre øer tilknyttet. Befolkningstallet er på ca. 56.000, hvor 16.000 bor i hovedstaden Nuuk. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent og geopolitisk til Europa. Det er et autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, hvilket vil sige, at de har deres eget selvstyre, men de har Dronning Margrethe som regent, den danske krone som valuta og børnene lærer dansk i skolen.

Modersmålet er grønlandsk med dansk som andetsprog. Grønlandsk (kalaallisut) er nært beslægtet med sprogene der tales af inuitter i Alaska og Canada. Det grønlandske sprog er meget anderledes end det danske. På grønlandsk tager man udgangspunkt i en stamme og derfra bygger man til med tillæg, beskrivelser og endelser. Man kan derfor på grønlandsk lave ord, som på dansk er hele sætninger. Verdens længste ord (på 91 bogstaver) er efter sigende på grønlandsk: Nalunaarasuartaatilioqateeraliorfinnialikkersaatiginialikkersaatilillaranatagoorunarsuarooq og betyder noget i stil med “Endnu en gang forsøgte de at bygge en kæmpe radiostation, men det var tilsyneladende stadig kun på tegnebrættet”.
Derudover er udtalen også anderledes:
P udtales som B,
L udtales som SL,
Q udtales som KRRH,
T som D og
K som G.

Kangerlussuaq er den eneste internationale lufthavn i Grønland. For at komme til fx Nuuk skal man derfor flyve ca. 4 timer fra København til Kangerlussuaq (i en airbus) og derfra ca. 1 time (i en dash 8) til Nuuk. Hvis man fx skal til Qaqortoq (Julianehåb i det sydlige Grønland) skal man fra Kangerlussuaq flyve først ca. 1,5 time (i en dash 8) til Narsarsuaq og derfra ca. en halv time (i en helikopter) til Qaqortoq.
Der er pga. vejret (bl.a. sne, tåge og storm) en del indlands-flyaflysninger i Grønland, især om vinteren.

Kangerlussuaq ligger på højde med polarcirklen ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og ca. 30 km fra Indlandsisen. Byen består af en lufthavn, en havn, et hotel med 70 værelser, supermarkeder, en politistation, en campingplads, en golfbane, en svømmehal, en børnehave og en skole. Der bor ca. 500 mennesker, hvilket gør den til Grønlands største bygd. Forskellen på en by og en bygd er oftest historisk baseret, men antallet af mennesker skiller som regel omkring de 400-500.

Fra 1941 til 1992 var Kangerlussuaq hjemsted for den amerikanske militærbase Bluie West Eight (senere kaldet SAB for Sondrestrom Air Base). Basen var bl.a. under 2. verdenskrig et vigtigt led for flyvninger mellem Amerika og Europa.

Der skulle efter sigende ofte ses et meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret i området.

**Politistationen og is på vandpytterne**

**Afblomstret kæruld overalt i landskabet**

**Byens campingplads**

**Ombordstigning på dash 8 mod Nuuk**

***
Jennie Tronier

Som jeg skrev i mit indlæg om mine forventninger til september har jeg været i gang med at læse bogen “Fred er vejen” skrevet af den vietnamesiske zenbuddhist Thich Nhat Hanh. Tanken var, at jeg skulle finde min ja-hat frem og nu hvor jeg har læst bogen færdig, er jeg nok lidt tættere på vejen mod fred i mit indre.

Bogens budskab er enkelt: Fred er noget, vi vælger i livet. Og det samme kan man sige om livsindstilling.

Hver morgen, når vi vågner op, har vi fireogtyve splinternye timer at leve i. Hvilken dyrebar gave! Vi har muligheden for at leve på en sådan måde, at disse fireogtyve timer giver os selv og andre lykke og glæde.

Selvfølgelig er tanker vigtige, men megen af vores tankevirksomhed er forgæves. Det er, som om vi i vore hoveder har en båndoptager, der kører dag og nat. Vi tænker på det ene, og vi tænker på det andet, og det er svært at standse. På en båndoptager kan man trykke på stopknappen, men vi har ingen knap til vores tanker.

En enkelt handling kan redde et menneskes liv eller hjælpe ham til at benytte en sjælden chance. En enkelt tanke kan gøre det samme, fordi tanken altid fører til ord og handlinger. Hvis der er kærlighed i vores hjerter, kan hver tanke, ord eller gerning skabe et mirakel. Fordi forståelse er kærlighedens fundament, vil ord og handlinger, som opstår af kærlighed, altid være til hjælp.

Selvom vi har en masse penge i banken, kan vi let dø af vores lidelser. At investere i en ven, at gøre en ven til en virkelig ven, at opbygge et fællesskab af venner er derfor en meget bedre sikkerhed. Vi vil have nogen at læne os op ad, noget at komme til i vore vanskelige øjeblikke.

Den udenforståendes overfladiske iagttagelser er utilstrækkelige til at forstå deres smerte. Vi må blive ét med det objekt, som vi betragter. Kommer vi i kontakt med den andens smerte, fødes medfølelsen i os. Medfølelsen betyder bogstaveligt “at føle med”.

Tro ikke, at den viden, du for nærværende er i besiddelse af er den uforanderlige, absolutte sandhed. Undgå at være snæversynet og bundet af dine øjeblikkelige synspunkter. Lær af andre.

Han siger så mange kloge og rigtige ting, at man virkelig føler sig inspireret til at lettere, lykkeligere og bedre liv. Nu er spørgsmålet så bare om jeg er i stand til at føre det ud i livet, for én ting er at læse det, en anden ting er at leve sit liv efter det.

***
Jennie Tronier

Vi har i dag været inviteret med til finalen i Race the Money på Refshaleøen, og det har været super godt.

Fire kendte danskere (Uffe Holm, Dar Salim, Claus Elming og Lene Nystrøm) har i samarbejde med Santander kæmpet om at rejse flest penge til hver deres ide. På finaledagen ville Formel 1-køreren Kimi Räikkönen fra Ferrari blive fløjet ind med helikopter for at køre ræs mod deltagerne, og vi var inviteret med på første parket. Da både Hr. Jørgensen og jeg begge i rigtig mange år har været Formel 1-tossede var det bestemt ikke til at sige nej til.

Det var virkelig et godt arrangement. Der var både stillet en masse hyggelige mad- og drikkeboder op, der var forskellige hoppeborge og andre forlystelser som børn kunne prøve og der var mulighed for at se en masse race. Samt vejret var helt perfekt. Det hele lige i vores ånd!

Kimi Räikkönen landede med helikopter på Refshaleøen, hvorefter han kørte hver af de fire deltagere en (hurtig) tur i en Ferraribil. Derefter kørte han en masse race i gokarts. Først mod en masse sponsorer (hvor han vandt stort), så mod de unge talenter (hvor Noah Watt vandt og Kimi kom nr. 2) og til sidst mod de fire deltagere (hvor Kimi også vandt et overraskende tæt løb).

Uffe Holm endte med at løbe af med den samlede sejr om flest indsamlede penge, nr. 2 blev Dar Salim, nr. 3 blev Claus Elming og til sidst Lene Nystrøm, som var skadet og ikke selv kunne køre gokartløbet.

Vi hyggede os alle sammen og stiller bestemt gerne op som tilskuer en anden gang, hvis chancen skulle tilbyde sig.

**Kimi Räikkönen lander med helikopter**

**Der køres race**

**Stegen og Dellen-boden med fantastiske flæskestegsandwichs**

**Autografskrivning helt tæt på**

**Vanessa med sin Kimi-autograf og sin signerede Ferrarikasket samt “med ham fra fjernsynet”**

***
Jennie Tronier

Her til aften har vi spist en god ret, som jeg tænker lige at dele med jer. Det endte med en oksekødssalat, som var nem at lave og smagte godt, så det bliver bestemt ikke sidste gang vi laver den. Selv ungerne var begejstrede, selvom de dog ikke spiste den stærke dressing til.

Oksekødssalat med mango og agurk (4 personer)

• 3-4 bøffer (vi brugte entrecotes)
• 1/2 dl limesaft
• 1-2 chili (alt afhængig af smag)
• 2 tsk sukker
• 1 mango
• 1 agurk
• 2 håndfulde koriander
• Peanuts
• Ris eller nudler som tilbehør (vi brugte nudler)

Først laves dressingen med limesaft, sukker og skiveskåret chili. Lad den trække lidt.
Imens ris/nudler forberedes, steges bøfferne et par minutter på hver side (de må gerne være røde indvendig), og mango og agurk (uden inderkød) skæres i små tern. Til sidst hakkes koriander, og bøfferne skæres i fine skiver.
Server retten med ris/nudler toppet med kødskiver, salat, koriander, peanuts og dressing.

NB! Dressingen blev for os ret stærk. Vi brugte rawit (som er en mellemstærk chili) og efter det havde trukket blev det pænt stærkt – selv for os, som er vant til at spise stærk mad.

***
Jennie Tronier

Jeg er gået hen og blevet helt tosset med Lucinda Rileys bøger og dette er bestemt også én af de gode af slagsen.

“Pigen på klippen” handler om kunstneren Grania Ryan, som vender hjem til Irland fra New York. Her møder hun en dag den mystiske pige Aurora og langsomt udfoldes familieskæbnerne og deres liv ændres for altid.
Med Aurora som fortæller bliver vi ført igennem familierne Ryan og Leslies historier, som spænder fra nutidens Manhattan til London under 1. verdenskrig.

For mig er det en uimodståelig roman om knuste hjerter, tilgivelse, nye chancer og den store kærlighed. Jeg er solgt over både det historiske i bogen, over fortællermåden, over detaljerne og beskrivelserne, over personkarakteristikken, ja måske lidt over det hele. Den får i hvert fald de varmeste anbefalinger med fra min side.

Data omkring bogen:

• Bogen er skrevet af Lucinda Riley, som er en irsk/engelsk forfatter
• Riley er hendes giftenavn, tidligere hed hun Lucinda Edmonds
• Bogen er på 559 sider
• Genren er skønlitteratur
• Bogen udkom i 2013
• Bogens originale titel er “The Girl on the Cliff”

***
Jennie Tronier

I dag er en af de der gode søndage, hvor vi har tid til at slappe af, fået samlet lidt løse ender her og der, og samtidig fået kombineret ungernes planer med legeaftaler, lektier og børnefødselsdage uden problemer. Det er skønt, især fordi det ikke sker særlig tit herhjemme.

Vores august måned er gået godt med en masse oplevelser rigere i rygsækken. Vi afsluttede vores sommerferie hjemme (godt nok med lange bukser og bluser på), hvor vi bare nød nærmiljøet, familien og vennerne. Vi brugte den sidste uge af sommerferien på en housewarming, restaurantbesøg, familiemadlavning i køkkenet, shopping på Strøget, besøg på både biblioteket og i havecenteret, spisning med vores venner, vejens første vejfest og at slappe af med nogle gode bøger. Alt sammen lige i min ånd.
Derefter har det stået på skolestart for ungerne, vante rutiner med onsdage hos morfar, en super sjov 40-års fødselsdag, en masse løb, nogle gode vennemiddage, en god tur for Max til Ungarn, indkøb af discodragt til Savannah, badning på stranden en varm sensommeraften, et Tivolibesøg for at se Savannah danse, samt en forpremiere på Anders Matthesens nye show “Shh”.

**Shopping på Strøget med ungerne**

**Kagekonkurrence til årets vejfest**

**En lidt træt mig efter en af månedens mange løbeture**

**Masava tygger meget koncentreret på sit griseøre**

**Starbucksbesøg i lufthavnen, mens vi venter på Max**

**Wagamama før showet Shh**

Nu er det tid til først Formel 1, så landskamp (som nok kun skal ses med det ene øje, da min bog for tiden hiver lidt i mig) og i aften start på ny serie “The Night of”, som vi har fået anbefalet. Det er knageme lige til at overskue – især fordi jeg har fri fra arbejde i morgen og bare skal have en mig-dag 🙂

***
Jennie Tronier