Mine hud- og hårrutiner

IMG_5025

Nysgerrig på hvilke produkter jeg bruger i min manke og på min hud for tiden?

Mit hår er stort og krøllet, og hvis jeg ikke bruger de retter produkter bliver det helt ustyrligt og kruset. Derfor har jeg igennem de sidste flere år eksperimenteret meget med hvilken produkter der er bedst til mig, både i forhold til shampoo, conditioner, kure og styling. Jeg har været rundt om alle mulige forskellige produkter lige fra de billige fra Netto til dyre produkter fra frisøren, og ret hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke nødvendigvis er prisen der viser om produktet passer til min manke, men mere indholdet. Bl.a. er Moroccanoil ikke godt for mig, det gør mit hår kruset, selvom prisen er af den dyrere slags, men derimod har jeg været (mest) glad for både Redken, Aussie og Dr.Organic Morroccan Argan Oil, samt har den sidste uges tid prøvet Purely Professional, som også virker til at være fantastisk.
Jeg vasker mit hår ca. hver tredje dag, hvorefter jeg lader det lufttørre. Føn gør det alt for stort og vildt, efter min smag. Jeg kan bedst lide mit hår tæmmet, hvorfor jeg enten bruger en skum til at samle krøllerne med (er mest glad for den for Aussie for tiden), eller bruger en lotion som også tæmmer (fx den fra Purely Professional), men giver et lidt mere naturligt look end skummet giver.
Ca. 1 gang om måneden giver jeg mit hår en kur. Jeg har gennem flere år brugt Redken Heavy Creme All Soft, men glæder mig nu til også at prøve Purely Professional Treatment 1, som jeg har hørt en masse godt om. Den kan både påføres i vådt og i tørt hår, hvilket gør det lidt lettere at bruge.

IMG_5024

Min hud er vist af den normale slags, hverken for tør eller for våd. I rigtig mange år har jeg kun vasket den med vand og lidt sæbe engang imellem, men her for et par år siden anbefalede en af mine veninder mig at begynde at rense og blødgøre huden med lotion/olie. Jeg bliver jo ikke yngre og min hud begyndte at kræve lidt mere omsorg.

I dag renser jeg derfor min hud hver morgen. For tiden er jeg rigtig glad for Nuxe og Clarins til den slags. Til hverdag slutter jeg bare af med en argan olie (jeg bruger den økologiske Emma Noel som er virkelig god, synes jeg) og lidt salve på læberne (Rosebud er min yndlings). Jeg kan bedst lidt det mere naturlige udseende, er ikke så god til på hverdage, hvis man kan se for meget “ud over det sædvanlige” i mit hoved, så på helt almindelige hverdage bruger jeg aldrig makeup. Jeg kan dog finde på, hvis jeg ser alt for hvid ud i krydderen, at bruge lidt farvet dagcreme. Estee Lauders BB-creme er fantastisk, men også lidt makeup-agtig, mens Nilens Jord Tinted day creme er lidt mere naturlig i sin glød, efter min mening.
Derudover bruger jeg bodylotion fra Clinique samt diverse cremer fra L´Occitane.

Når jeg skal til festlige begivenheder er jeg stadig ret neutral i min makeup. Jeg bruger en mascara, lidt farve på kinderne, en neutral læbestift og evt. lidt glimmer. Jeg har aldrig rigtig været en makeup-pige, så jeg er lidt på bar bund i den verden (desværre). Faktisk får jeg nogle gange gode råd af mine tøser omkring makeup, men det er også kun hyggeligt, at de kan lære mig noget. Mit makeup er enten fra ELF, Mac, Nilens Jord eller Mirenesse.

***
Jennie Tronier

IMG_5026